Medlemsvilkår

Medlemsvilkår

Samtykke til at modtage nyhedsbreve via e-mail og sms

Når du tilmelder dig som AutoMester fordelskunde, giver du samtidig din tilladelse til, at AutoMester Danmark ApS - CVR-nr. 16817244 samt dit valgte AutoMester fordelsværksted, må sende dig målrettede e-mails og sms med tilbud inden for service, reparationer, tilbehør, tips og konkurrencer samt invitationer til lokale aktiviteter og events. Dette kan dog til en hver tid fravælges.

 

Hvad betyder det at være AutoMester fordelskunde?

Når du har tilmeldt dig som AutoMester fordelskunde – enten via dit lokale AutoMester fordelsværksted eller via fordelskunde.automester.dk, vil du modtage en e-mail som bekræftelse på din tilmelding.

Som AutoMester fordelskunde har du oprettet en kundeprofil, hvor du kan tilknytte alle dine biler. Det betyder, at de tilbud, vi giver dig, gælder alle de biler, du har tilmeldt. Ved første henvendelse til dit fordelsværksted efter du er blevet oprettet, skal du huske at oplyse, at du er fordelskunde for at være sikker på, at din bonus bliver registreret. Den bonus du optjener som AutoMester fordelskunde, kan ikke kombineres med andre tilbud, kampagner eller rabatter. Du vil derfor også kunne opleve, at nogle varelinier på en faktura ikke medregnes som bonusgivende, såfremt disse i forvejen er særskilte tilbud, kampagnevarer eller rabatter.

Der optjenes endvidere ikke bonus på varer som bilsalg, forsikringsskader, bilvask, brændstof, kiosk- og forbrugsvarer, miljøtillæg og gebyrer (f.eks. synsgebyr) m.m.

Som AutoMester fordelskunde kan du kun opspare bonus og benytte bonus på det valgte fordelsværksted.

 

Bonus

Du optjener 5% bonus hver gang du får bilen serviceret eller repareret på dit valgte AutoMester fordelsværksted. Den optjente bonus, får du fratrukket regningen næste gang, du foretager et køb på værkstedet. Bonus kan ikke kombineres med andre tilbud eller rabatter. Du kan altid se din optjente bonus på ”Min Side”. Bonussen optjenes inkl. moms.

En optjent bonus kan ved ejerskifte af bilen ikke overføres til ny ejer.

Hvis du skifter bil, skal du blot slette den gamle bil på din profil via ”Min side” og tilføje den nye bil.

En optjent bonus kan ikke overflyttes fra et fordelsværksted til et andet.

Den optjente bonus har en gyldighed på 3 år fra det tidspunkt, hvor det bonusgivende køb blev foretaget.

Den optjente bonus er betinget af et nyt køb på dit valgte AutoMester fordelsværksted, og kan ikke komme til direkte udbetaling.

Optjening/brug af bonus kan kun opnås ved kontant betaling af de købte ydelser på værkstedet.

 

Hæftelse og ansvar

Du har ansvaret for din bonus. Hvis din bonus bliver misbrugt, hæfter du selv for et eventuelt tab.

Da bonussen optjenes på dit eget valgte AutoMester fordelsværksted, er det til enhver tid på det valgte værksted, at bonussen er til gode, også såfremt værkstedet ophører som medlem af AutoMester-kæden. Såfremt fordelsværkstedet lukker, går konkurs eller på anden vis ophører, bortfalder en optjent bonus. 

AutoMester Danmark ApS hæfter i disse og alle andre tilfælde ikke for en evt. optjent bonus.

 

Behandling af personoplysninger

Ved tilmelding som AutoMester fordelskunde skal du give os nogle personoplysninger, såsom navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Personoplysningerne anvendes til at administrere din profil herunder registrering af din optjente bonus og forbrug deraf samt markedsføringsformål.

AutoMester Danmark ApS er ansvarlig for, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende ret. 

Du har altid ret til at få indsigt i hvilke oplysninger, vi har registreret om dig. Derudover har du ret til at bede om at få oplysningerne rettet eller slettet, såfremt de er ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante.

 

Generelt

AutoMester Danmark ApS forbeholder sig retten til med en måneds varsel at ændre AutoMester FordelsKlub vilkår eller til helt at stoppe fordelskunde-programmet. Alt optjent bonus vil i givet fald fortsat kunne anvendes, indenfor den ovenfor nævnte tidsfrist under afsnittet ”Bonus”. Ønsker du ikke længere at være tilmeldt som AutoMester fordelskunde, kan du til enhver tid framelde dig medlemskabet.

 

Misbrug som AutoMester fordelskunde kan medføre udmeldelse af fordelsklubben og inddragelse af optjent bonus.

 

Version 03/2021

Trustpilot